Mit yndlingscitat er fra Alex Vanopslagh:
"Frihed og ansvar er ikke modsætninger, men hinandens forudsætninger."
Alexander Poder, Juli 2025
Din fremtid, dit valg – Frihed til familien og rum til studielivet
Som 19-årig er jeg selv en del af den generation, der skal forme fremtiden – og jeg vil ikke vente på, at andre gør det for os. Jeg er klar til at tage fat i politik, fordi jeg tror på, at forandring starter nedefra – dér hvor vi lever, lærer og drømmer. Frihed og ansvar går hånd i hånd!
Hvad Jeg Ønsker for Haderslev:
Dyk Ned i Mine Holdninger
Jeg har uddybet mine holdninger på tre centrale områder: valgfrihed for familier, stærke grundskoler og ungdomsuddannelser, samt et levende studieliv. Jeg håber, du vil tage et kig og forhåbenligt finde noget, som afspejler nogle af dine værdier.
Frihed til forskellighed: Forældre skal have reel mulighed for at vælge det bedste for deres børn
Der findes ikke to ens familier, og det kan være, at et tilbud er bedre for en, mens det for en anden er et andet tilbud, der passer til dem. Derfor kæmper jeg for, at familier får reel frihed til selv at vælge den daginstitution eller skole, der passer til deres værdier og behov. Vi skal ikke favorisere kommunale tilbud, men se muligheden i mangfoldighed mellem kommunale såvel som private- og fritilbud. Med større gennemsigtighed i normeringer og resultater og mindre bureaukrati får forældre bedre overblik og mere ansvar til at vælge, hvilket tilbud, der er bedst for den enkelte familie.
En stærk grundskole med frihed, dannelse og tydelighed
Ungdomsuddannelser i øjenhøjde – med valgfrihed, talent og trivsel
Vores ungdomsuddannelser skal være et sted, hvor unge oplever frihed til at vælge retning og udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Uanset om man vælger gymnasiet, erhvervsuddannelse eller handelsskole, skal kvaliteten være høj, og miljøet skal være inspirerende og trygt. Haderslev skal være kendt for ungdomsmiljøer, hvor unge tør tage ansvar og får støtte til at lykkes.
Derfor skal skolerne have fleksibilitet og metodefrihed til at forme undervisningen i øjenhøjde med eleverne – med fokus på faglighed, trivsel og praksisnærhed. Samtidig skal vi styrke talentudvikling og sikre, at unge oplever, at deres stemme har værdi. Et ungdomsråd med reel beslutningskraft skal give unge mulighed for at præge deres hverdag og lokalområde.
Et stærkt studieliv – med bolig, fællesskab og vej til erhverv
Hvis vi vil fastholde unge i Haderslev og tiltrække nye, kræver det mere end gode uddannelser – det kræver et levende studiemiljø og stærk tilknytning til det lokale erhvervsliv. Unge skal kunne finde en bolig de har råd til, steder at mødes og rum til at engagere sig – både i studierne og i byen. Derfor skal vi udvikle Haderslev som studieby med flere studieboliger, fleksible lejeboliger og studievenlige caféer og fællesskaber. Samtidig skal virksomheder understøttes i at tage unge ind i praktik, studentermedhjælperstillinger og iværksætterprojekter – og vi skal sikre, at unge føler sig velkomne, hørt og nødvendige.
Om mig personligt