Frihed og ansvar er overskriften på Liberal Alliances mærkesager.
For mig betyder disse værider blandt andet:
-
Frihed til at leve uden unødig indblanding fra det offentlige system, såvel
som frihed til at være danske og stå stærkt i vores kulturtraditioner, og
samtidig have frihed i at have et åbent sind, at omfavne minoriteter, hylde
nytænkning og vælge fremdrift frem for stagnation.
-
At tage ansvar for egen retning i livet, at træffe velovervejede beslutninger,
og samtidig at være modig nok til at række ud efter hjælp og at støtte og
hjælpe hinanden i livets svære tider.
Vi har altid et valg.
Jeg har valgt at engagere mig i politik på et tidspunkt i mit liv, hvor jeg har tid og lyst til at gøre en forskel.
Efter min mening har Haderslev Kommune brug for ny energi og nye øjne
på, hvordan vi fortsætter fremdriften.
- Enhver kommune er afhængig af de indtægter, der genereres til kommunen – det være sig i form af personskatter eller selskabsskatter. Jo dygtigere vi i Haderslev Kommune er til at skabe, tiltrække og fastholde erhvervsliv og levedygtige virksomheder i kommunen, desto bedre bliver det samlede indkomstgrundlaget fra borgerne i kommunen også, som vi lige så vel skal evne at tiltrække og fastholde.
- Vi skal være lydhøre overfor både detail-, handels- og servicevirksomheder, så vi som kommune hjælper dem med de bedste forudsætninger for at drive virksomhed i Haderslev Kommune, og vi skal engagere os aktivt samarbejdet med virksomhederne.
Udvalget for Vækst og Udvikling har netop vedtaget en turismepolitik for kommunen. Det er for mig afgørende, at vi får gjort den levende:
- At vi forbedrer promoveringen af Haderslev Kommune som turistmål, dels virtuelt og dels med forbedret skiltning i kommunen så man som
turister nemt kan finde alle de skønne steder, og at vi reelt får udbygget mulighederne for overnatningstilbud og -muligheder, sådan at vi har tilstrækkelig kapacitet til både turister og erhvervslivets overnattende gæster.
- Vi skal være bedre til at vise frem hvad vi alt kan i Haderslev Kommune, for vi har rigtig meget at byde på: kulturinstitutioner, elitesport, foreningsliv, natur, uddannelsesmiljø, en centerby i Haderslev med specialbutikker, caféer og aktiviteter for børn.
Både borgere og erhvervsdrivende i og udenfor kommunen skal få øje på alt det lækre, sådan, at vi får fortalt historien, og at vi får gjort Haderslev landskendt. Derved kan vi langt bedre tiltrække de borgere, som allerede pendler ind i Haderslev, og de som endnu ikke arbejder eller uddanner sig her, sådan at de også får lyst til at bosætte sig i kommunen.
Vi bor i en af de kommuner, der betaler den allerhøjeste kommuneskat i landet. Det kan vi for min skyld også godt gøre; og derfor skal vi bruge vores kommunale skattekroner rigtigt:
- Vi skal i kommunen træffe kloge valg, så vi som borgere i kommunen oplever, at vi får værdi for vores skattekroner.
- Vi skal have konverteret unødigt og uklogt offentligt forbrug til varme
hænder i børnehaver og skoler, sociale institutioner og plejehjem – steder, hvor vi alle uanset alder kan se behovet og mærke forskellen, når budgettet ikke slår til.
- Vi skal træffe kloge valg i den offentlige administration.
- Vi skal have sat fokus på det output, vi får for vores skattekroner, sådan som vi kender det fra det private erhvervsliv, hvor nøgletal og effektivitetsmålinger er en naturlig del af hverdagen, og hvor hver enkelt business case skal give mening.
- Vi skal overveje grundigt hvilke initiativer, vi investerer skattekroner i, sådan, at vi i alle afkroge af den offentlige administration er sikre på, at vi har brugt pengene bedste muligt på sager, der er til glæde og gavn for os som borgere.
Vi må forholde os til klimaet
For vores alle sammens skyld må vi alle forholde os til klimaet. På bedst mulig vis skal vi finde vores egen vej frem for sammen at skabe klimaforbedringer, og som kommune er det et fælles ansvar båret af borgere, virksomheder og de rammer og muligheder som Haderslev Kommune kan hjælpe med at stille til rådighed, fx igennem facilitering af events og netværksmøder med fokus på
iværksætteri og innovative løsninger.
Vi skal i samarbejde med lokale landmænd, naturvejledere og interessenter igennem klimapartnerskabsaftalen og kommunens Grønne Råd finde en
afbalanceret vej i arbejdet med Den Grønne Trepart.
Mine mærkesager
- Tiltrækning og fastholdelse af erhvervsliv og arbejdspladser i hele Haderslev Kommune.
- Klogt fokus på forbrug af offentlige midler.
- Sund fornuft bør gå i hånd med klimaforbedringer.
Hvem er jeg?
- Født, opvokset og bosiddende i Haderslev Kommune hele livet.
- Leder med erfaring fra arbejde med såvel mennesker som økonomi i det private erhvervsliv samt fra regional arbejdsplads.
- Uddannet cand.merc.aud. og tilbage som lektor/timelærer på handelsskolen
- Jeg har haft flere tillidshverv, fx.:
- formand for børnehavebestyrelsen i Sommersted, 5 år
- formand for skolebestyrelsen for Fællesskolen Nustrup Sommersted,
- 6 år
- erhvervsrepræsentant i Det Samarbejdende Råd i Haderslev Kommune, 2 år
- formand for grundejerforeningen Mimersvej, Tyrsvej, Vidarsvej på 2. år
- Og ikke mindst mor til to voksne udeboende døtre
Helle Have
Mimersvej 1, Haderslev
21721648
helle.have@live.dk
www.linkedin.com/in/helle-have/