Mød Thomas Vedsted

For mig handler politik om at lytte til borgerne, forstå deres behov og finde løsninger, der kan gøre en forskel i deres hverdag. Sammen kan vi bygge en lysere fremtid for vores kommune.

Af; Thomas Vedsted, Oktober 2024


Min rejse ind i politik er drevet af en erkendelse, som jeg ikke altid har haft. Jeg er ikke startet livet som liberal, men gennem årene har jeg indset, at liberal politik er den mest effektive og logiske tilgang, når det handler om at drive/styre en stor offentlig organisation. Offentlige midler er som bekendt ikke uendelige, og jeg tror på, at borgerne i højere grad selv ønsker at tage ansvar for deres liv. Jeg tror på, at borgerne ofte selv ønsker at tage ansvar for de små udfordringer, men vores høje skatteniveau gør, at mange føler, de bliver frataget deres selvstændighed, når den hjælp man forventede, viser sig at være ineffektiv og dyr.


Når jeg igen stiller op til kommunalvalget, er det fordi der stadig er meget der bør ændres og jeg mener at min indsats kan gøre en forskel. Jeg tror på, at vi kan påvirke og flytte vigtige dagsordener, som gør en reel forskel for vores kommune. Mit håb er, at jeg, når jeg engang stopper i politik, kan se tilbage på en kommune, der står stærkere – både økonomisk og i forhold til bæredygtighed.


Jeg ønsker at finde en balance mellem at passe på vores natur og sikre arbejdspladser i kommunen. De to ting hænger tæt sammen, og jeg mener, vi kan skabe en fremtid, hvor bæredygtighed og økonomisk vækst går hånd i hånd.


Jeg arbejder for en kommune, hvor ansvarlig økonomi og omsorg for naturen er fundamentet for fremtidens vækst og trivsel.


Hvis jeg skal finde en overordnet overskrift på mit arbejde og de mål jeg står for, så afspejler dette citat min tro på, at borgere ønsker at tage ansvar for deres egne udfordringer, og at et velfungerende samfund bygger på individernes styrke og frihed.


The worth of a state, in the long run, is the worth of the individuals composing it."

(“En stats værdi, på lang sigt, er værdien af de individer, der udgør den.”)


er skrevet af John Stuart Mill en britisk filosof og økonom, kendt for sit arbejde inden for utilitarisme og liberalisme.


Privat; Jeg er årgang 1971, gift med min første og eneste hustru, og sammen har vi tre fantastiske børn, hvor to allerede er flyttet hjemmefra. Jeg har arbejdet med reklamer og grafik siden 1994, primært inden for den digitale del af branchen, både på tegnestuer og som produktionschef. Udover mit arbejde i reklamebranchen driver min hustru og jeg et lille firma, hvor vi udvikler hjælpemidler, primært til børn med autisme og andre kognitive udfordringer. Vores mål er at gøre hverdagen lettere for familier, der har brug for lidt ekstra støtte.


Udover min politiske karriere er jeg for nyligt blevet frivillig i Hjemmeværnet, hvor jeg er involveret i koordineringen af katastrofeindsatser og bevogtningsopgaver i krisesituationer. Dette arbejde giver mig et dybere indblik i, hvordan vi bedst kan beskytte og styrke vores lokalsamfund i udfordrende tider.


Politisk og Tillidshvervs-CV


1.Gram Borgerforum (2012-2014)

Aktiv i det lokale borgerforum med fokus på at styrke dialogen mellem borgerne og kommunen.

2.Vision Gram (2015-nu)

Medlem af en gruppe, der arbejder på at udvikle Gram gennem nye initiativer og lokale projekter.

3.Gram Handelstand (2016-2020), formand

Leder af den lokale handelstandsforening, med fokus på at fremme erhvervslivet og styrke det lokale marked.

4.Gram Tennisklub (2005-2010)

Bestyrelsesmedlem i den lokale tennisklub, med ansvar for at fremme sporten blandt medlemmerne.

5.Gram Hvaler (2004-2008)

Bidrog til aktiviteter og fremme af denne lokale spejderforening,

6.Liberal Alliance Haderslev (2013-2019, medlem; 2019-2021, formand; 2023-nu, medlem)

Arbejdet politisk på lokalt niveau med en periode som formand, hvor jeg har repræsenteret partiet og været aktiv i politiske diskussioner.

7.Liberal Alliance Syd og Sønderjyllands Storkreds (2017-2019, medlem; 2023-nu, medlem)

Deltaget i storkredsarbejde med fokus på at udvikle partiets politik i regionen.

8.Teknik og Miljøudvalget i Haderslev Kommune (2019-2020), formand

Ledet udvalget med ansvar for tekniske og miljømæssige anliggender i kommunen.

9.Økonomiudvalget i Haderslev Kommune (2019-2020), medlem

Arbejdet med kommunens budgettering og økonomiske prioriteringer.

10.Kommunalbestyrelsen (2019-2020), medlem

Tjente som en del af den kommunale ledelse med fokus på at forbedre kommunens velfærd og udvikling.

11.Beredskabskommissionen Sønderjylland (2021-nu), medlem

Medlem af kommissionen med ansvar for beredskab og sikkerhed i regionen.

12.Udsatterådet i Haderslev (2021-2024), medlem

Arbejdet for at forbedre forholdene for udsatte borgere i kommunen.

13.Børn og Familieudvalget i Haderslev Kommune (2021-nu), medlem

Deltager i udvalgsarbejde med fokus på børn, unge og familier i kommunen.

14.Beskæftigelse og Borgerserviceudvalget i Haderslev Kommune (2021-nu), medlem

Arbejder for at fremme beskæftigelsesmuligheder og forbedre borgerservice i kommunen.

15.Ungeudvalget i Haderslev Kommune (2021-nu), medlem

Fokus på at udvikle et moderne Campus til unge og sikre deres engagement i lokale aktiviteter.

16. Provas 2017-2019 næstformand.

Arbejdede for at holde taksterne i ro og sikrer bedst mulig service for borgerne.


Medieomtale.


Ekstra Bladet;

https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/skoleleder-haevede-42.400-i-kontanter-nu-er-politiet-involveret/10043914


JyskeVestkysten;

https://jv.dk/soeg?keywords=Thomas+Vedsted


Jyllands Posten;

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE11535472/Plastic-fra-byggeplads-flyder-i-naturen/


Inginøren;

https://pro.ing.dk/digitech/holdning/opraab-fra-byraadsmedlem-vi-spilder-millioner-paa-daarlige-it-beslutninger


Information;

https://www.information.dk/indland/2019/05/fik-brev-lokale-handlede-gram-andet-fraflytning-butiksdoed